Musikkens potentiale

Tema: Musik, muzak og rytmesnak

Musikkens potentiale

– Udviklingsstøtte, træningsstrategi og terapi

Af Camilla Hald

Musik er en kompleks aktivitet, der påvirker og involverer mange forskellige regioner i hjernen simultant – herunder de motoriske centre, de sociale og kommunikative centre, de følelsesmæssige centre, det sproglige center og centrene for de højere kognitive funktioner, som logik, arbejdshukommelse, impulskontrol og selvregulering. Det har endda en målbar effekt på smerteperception, angst/nervøsitet samt kroppens evne til selvheling. Musik påvirker humøret og frigør stimulerende neurokemiske transmitterstoffer, der øger præstations- og indlæringsevnen, samt virker motiverende og lykkefremkaldende (belønningsstoffer). Musik går med andre ord i både hjerne, hjerte og krop og involverer alle vores sanser i en enkelt aktivitet. Der er ingen disicipliner der involverer flere områder af hjernen samtidigt end musik. Det gør musik til et stærkt udviklingstøttende værktøj i arbejdet med børn – og i særlig grad i træningen af børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Musik og børns udvikling

Børn har ofte en naturlig kærlighed til og tiltrækning til musik (herunder sang og rytmik). Uanset om det er blide og beroligende toner fra et stykke klassisks musik, en vuggevise eller livlige sange, rim og remser, så reagerer børn i reglen meget tydeligt på det både fysisk og følelsesmæssigt.  Musik bidrager meget effektivt til at sætte stemningen hos børn – stille og blid musik med rolige eller ingen rytmer, beroliger børn, mens en glad march sang hæver deres arousal til en energisk leg eller oprydningsaktivitet. Sanglege, rim og remser kan hjælpe børn til at udføre rutine aktiviteter og foretage/tolerere overgange og skift i aktiviteter, fx gør det at danne en rundkreds og synge en bestemt sang som optakt til spisning i vuggestuen eller børnehaven at børnene kan omstille sig og samling og måltid forløber mere glidende og med mere engagerede børn. Børn sætter ofte også selv lyde og “musik” til deres leg. i form af “sang” af lydkæder eller de repeterer de samme toner på en monoton måde, der minder om chant eller messen, som akkompagnement til deres leg – eller som en slags “arbejdslyd” når de udfordrer sig selv motorisk, eller forsøger at falde i søvn og lukke alle andre stimuli ude. Musik og bevægelse hænger også intimt sammen med børneleg og børnefællesskaber og det er ofte gennem musik og rytmik samvær fra baby til tumlige og førskolestadiet, at børn udvikler de første erfaringer med sociale fælleskaber, social kommunikation og følelsen af at tilhøre en gruppe.

Sang før tale

Der er en årsag til at musik har så stor effekt på børn og fylder så meget i børns udvikling. En af årsagerne er at sang og musik går forud for og bidrager til udviklingen af væsentlige forudsætninger for kommunikation gennem tale. Musik aktiverer de samme neurale baner som sprog – at lytte til eller synge med på en sang, bruger og udvikler de samme neurale baner som anvendes til at udtrykke sig gennem tale. Musikken – rytmen, beatet, kadencen, selv lyrikken opfattes gennem og opdyrker de samme neurale baner som bruges til sprogindlæring og -anvendelse. Men musikken aktiverer de neurale baner med udgangspunkt i højre hjernehalvdel, som bliver tidligst udviklet hos børn. Talesproget hører til i den venstre hjernehalvdel, som børn først udvikler senere. Fra videnskabelige studier ved man, at stemmens tonefald kommunikerer mere information end de ord, vi siger. Musik er derfor en væsentlig dimension af sproget og udgør en væsentlig nøgle til at udvikle evnen til social kommunikation, fordi den indeholder elementer, der giver os mulighed for at udvikle evnen til at kommunikere i tonehøjde, dybde, tempo, rytme og klang. Barnet udforsker og eksperimenterer med lyd, rytme, tone osv. længe før det udvikler evnen til verbal kommunikation og sprogforståelse. Det pludrer, laver mere og mere sammensatte lydkæder der spænder flere og flere tonehøjder og variationer, det messer gentagende i rytmiske lyde “da-da-da-da-da” osv. Barnets pludren og lydeksperimenter indeholder klang, pitch og kadence. På denne måde imiterer børn rytmen i de voksnes sprog før de faktisk former ord selv.

Synkronicitet og bevægelse

Men musik er og kan meget mere end blot at udvikle vores forståelse for og evne til at udnytte klang, rytme, tone og tempo i kommunikationen. Musik stimulerer også børn til bevægelse gennem synkroniserings processer, der påvirker vores hjerne, hjerterytme og centralnervesystemet. Vores krop rives naturligt med af musik. Når musiske input via øret integreres i centralnervesystemet, går størstedelen af informationen til hjernen til bearbejdning, men en del af inputtet går direkte til de motoriske nerveender i rygraden. Dette foranlediger vores muskler til at bevæge sig uden at vi behøver tænke over det. Det er årsagen til at folk ofte begynder at bevæge foden eller danse til eller tilpasser deres skridt til rytmen uden anstrengelse. Synkronisering er kendt fra fysikken, hvor det beskriver tendensen til at to objekter eller systemer med tiden vil bevæge sig samstemt eller i takt – fordi det kræver mindre energi at bevæge sig samstemt end modsatrettet.Musik synkroniserer med andre ord vores centralnervesystem på en måde der gør, at vores kroppe nærmest bevæger sig af sig selv.

Regulering

Men det er ikke blot musklerne der reagerer med synkronisering. Studier i musikkens sundhedsfremmende effekter har påvist at såvel hjerne-, hjerte- og åndedrætsrytmer påvirkes af og synkroniseres med musikken. Flere studier viser, at stimulerende musik øger hjerterytmen, mens rolig musik sænker den – selv hos spædbørn. Disse effekter er i høj grad styret af tempoet i musikken: Langsom musik og musikalske pauser er knyttet til en sænkning i hjerterytme, åndedræt og blodtryk, mens hurtigt musik øger disse parametre. Et studiet har desuden påvist at hjernens neuroner affyres i samme tempo som tempoet i musikken. Enkle musikalske værdier som rytme kan derfor påvirke centrale funktioner som hjerterytme og åndedræt, og til og med mere avancerede funktioner som at kontrollere opmærksomhed. Således har arytmisk, blid og dæmpet musik en beroligende effekt, mens rytmisk, tempofyldt og kompleks musik har en stimulerende effekt. Musik sætter desuden gang i processer i hjernebarken, som på skift regulerer puls, blodtryk, kropstemperatur og muskelspændinger. Netop fordi vores kroppe reagerer instinktivt og synkroniserer sig med musikken er musik en meget effektiv måde at arbejde med arousalregulering af mindre børn. Denne synkroniseringsproces er også årsagen til, at musik terapeuter kan afhjælpe sprog-, tale-, balance og/eller koordinationsproblemer gennem anvendelse af den rette musik og den synkronicitet den foranstalter. Studier viser at musik (kombineret med bevægelse) ofte stabiliserer og åbner hjernens neurale netværk for højere kognitive funktioner og læring. Begreber, som kan være vanskelige for mange børn til at begynde med, begynder at give mening efterhånden som musik og bevægelse organiserer hjernen ved at regulere dens lavere niveauer fx balance, koordination, vestibulære og auditive systemer m.fl., hvorved der åbnes for adgangen til de dele af hjernen der er ansvarlige for udvikling af de højere kognitive funktioner, såsom problemløsning, kritisk tænkning, kommunikation, tale, sprog, samt skrive-, læse- og regnefærdigheder. Det er også den rækkefølge der ses i børns naturlige udvikling.

Stimulering af den kognitive udvikling

Hos børn udvikles forudsætningerne for sprog, såvel som for de højere kognitive funktioner og mere komplekse kommunikationsevner, som evnen til at indgå i og aflæse sociale koder og samspil, netop gennem bevægelse og lyd i kombination. I The Well Balanced Child, beskriver den neurofysiologiske psykolog Sally Goddard Blythe musik som barnets andet sprog. Det første sprog er bevægelse. Bevægelse transformeres til sprog, når barnet opdager og erkender sine egne bevægelser og omverdenen. Gennem de tidlige barneår lærer børn hele tiden at gøre nye ting med deres kroppe – herunder at bevægelser kan kommunikere beskeder og repræsentere handlinger. Små børn er ofte i stand til at udføre og genkende en lang række handlinger som pantomime – såsom at røre, drikke, spille klaver, feje osv. Gennem bevægelse lærer børn om verden ved at handle på ting og mennesker. Børn ”tænker” med andre ord med deres kroppe længe før de ”tænker” med ord. Bevægelse er derfor ikke bare sjovt for børn – det er en grundlæggende udviklingsforudsætning, fordi det er herigennem de udforsker deres omverden og lærer at løse problemer. Musik er på en gang stimulerende for og indlejret i børns bevægelse. Når børn kører med en bil på et bord, sker det med lyd og takter. Når børn hopper, råber de i takt med deres hop. Børns bevægelse og leg er gennemsyret af musik. De danser, før de kan gå. De laver lyde og udråb, når de leger. Der bygges med andre ord en hel symfoni af lyd, rytme, bevægelse og interaktion med verden forud for det talte sprog, som barnets vokabular og verbaliseringsevne opstår ud af når det er klar.

Lyden i musik har også en anden sammenhæng med bevægelse og hjernens udvikling af forudsætningerne for udviklingen af de højere kognitive funktioner. Musik består af strukturerede sekvenser af mønstre, som bidrager til at styrke evnen til rum-retningsorientering. Musik indlæring og rumlige evner træner de samme neurale baner. Disse neurale baner er også dem der er involveret i udviklingen af evnen til at se flerdimensionale mønstre og til at forstå hvordan dele passer med en større helhed på en logisk måde. Derudover har musik via sine strukturerede sekvenser også tidens dimension i sig – hvilket har afgørende betydning for udviklingen af arbejdshukommelsen, som igen er nøglen til at tilegne sig mere kompleks viden og færdigheder – herunder de sociale færdigheder.

Musik som udviklingsstøtte, træningsaktivitet og terapi

Når børn – små som store – hører, udøver og oplever musik, bevæges de med andre ord både neurologisk, motorisk og neurokemisk på måder som vedrører alle de fundamentale forudsætninger for at blive et menneske. Musikken aktiverer og regulerer lysten og evnen til opmærksomhed, bevægelse, og aktivitetsdeltagelse, det frigør signalstoffer der bidrager til at de føler glæde og får øget deres præstationsevne og dermed motivation og fokus. Samtidigt med at musik syntes at øge evnen og oplevelsen af sociale tilhørsforhold, som inviterer til udviklende leg, imitation og følelsesmæssig tilknytning. Musik handler derfor ikke kun om at have det hyggeligt med en sangleg og synge et par sange. Musik er et stærkt redskab til træning og stimulation af et væld af udviklingsforudsætninger, mens man har det sjovt.

Børn med motoriske problemer kan ved hjælp af musik stimuleres i specifikke bevægelseslege, der netop styrker dem der, hvor de har brug for det. Børn med manglende indsigt i og forståelse for sociale samspil og med manglende relationelle færdigheder, kan øge denne gennem samspil og musikalske lege med andre. Hvis man træner børn til  at kunne agere i musikalske sammenhænge, opøver de en masse kompetencer, som kan bruges alle mulige andre sammenhænge i livet. Børnene trænes til at indgå i relationer og til at finde ud af, hvad deres funktion er i gruppen, og at tage ansvar. Gennem musikken og sangen lærer man, hvordan man kommunikerer med andre mennesker. Børn med lav sprogforståelse, forsinket tale og børn med talevanskeligheder kan stimuleres og få mulighed for at udforske og udvikle sprog gennem sang og sanglege. Og børn med sanseintegrations-, arousalregulerings og kognitive forstyrrelser samt diverse udviklingsforstyrrelser og forsinkelser kan gennem musikken reguleres til at kunne indgå i aktiviteter eller relationer med nærværende opmærksomhed – hvis musik anvendes strategisk som del af en nøje tilrettelagt sansediæt og sanseintegrativ terapi.

Musik og terapi

Musik er brugt terapeutisk siden antikken og ideen om at bruge musik i sundheds – og helings øjemed kan dateres til Antikken og dennes filosoffer, herunder Platon og Aristoteles. De græske filosoffer mente, at musikken kunne have terapeutiske funktioner i en lang række forskelige former for sygdomme og lidelser. Aristoteles mente, at hvis man kunne etablere et ideelt miljø ville helingsprocessen kunne accelereres. Musik var en del af et sådant ideelt miljø og på den tid fandtes sundhedscentre og lægehuse, som også inkluderede musikere. Musikterapi, som vi kender den i dag, begyndte med behandlingen af veteraner fra hhv. første og anden verdenskrig. Lokale musikere spillede for de traumatiserede soldater. Læger og sygeplejerske begyndte at se positive resultater og siden da er der blevet forsket på effekten af og udviklet nye metoder for anvendelse af musik til terapeutiske formål. Nogle af de måder som musik er blevet integreret med terapi og til terapeutiske formål er fx:

  • Spille musik på musikinstrumenter
  • Bevægelsesterapeutisk
  • Musiklytning
  • Visualiseringsøvelser
  • Sangskrivning og formulering af rim og remser
  • Kreative udfoldelser til musik
  • Rytmisk ”entrainment” terapi

Erfaringer fra musikterapi og anvendelse af musik i kombination med andre terapeutiske tiltag, har vist sig at kunne bidrage til:

  • At udvikle kreativiteten
  • At forstærke verbale kommunikationsevner
  • At skabe markante forbedringer i barnets motoriske evner
  • At forstærke evnen til abstrakt ræssonering
  • At øge den visuelle opmærksomhed
  • At skabe fokus og parathed til indlæring
  • At forbedre hukommelsen
  • At styrke opmærksomheden
  • At styrke udviklingen af læsefærdigheder
DIY – Betydningen af nærværende kontakt

Som påpeget i et Canadiske metastudie af musikkens sundhedsfremmende effekter – er det svært at adskille musik fra den sociale interaktion som den ofte foregår i. Der findes dog også studier som mere bevidst søger at finde effekterne af netop denne dimension af musikudøvelse. Et nyere Australsk studie indikerer for eksempel at regelmæssig uformel leg med og skabelse af musik med helt små børn kan have effekter der langt overstiger fordelene ved at læse højt for dem. Og der er en vigtigt og interessant pointe i forskningen – som handler om at de bedste resultater opnås gennem fælles musikudøvelse i hjemmet. I et studie der involverer mere end 3000 børn, udført af Queenslands Universitet – undersøgte forskerteamet sammenhængen mellem uformel musikuddannelse af meget små børn og de senere kognitive og social-emotionelle effekter. Teamet fandt at uformel musik-skabelse i hjemmet fra 2-3 års alderen kan føre til bedre læseevner, matematiske evner, sociale evner samt evne til følelsesmæssig regulering i femårsalderen.

…den egentlige styrke i musisk leg og musiske aktiviteter ligger i den unikke sammenblanding af kreativitet, lyd og face-to-face interaktion. Indlæringen styrkes gennem et fundament i en positivt, empatisk og følelsesmæssig relation og samhørighed.

Ved at måle indflydelsen af musik og læsning, både seperat og i kombinationssamples, var forskerne i stand til at identificere positive effekter fra uformelle musik aktiviteter, der var større end dem der kunne måles ved fælles billedbogslæsning med barnet. Effekten var stærkest i relation til positiv social adfærd, opmærksomhedsregulering og mindre i forhold til fx matematiske evner.

Studiet er en del af et større projekt finansieret af ‘the Australian Research Council’ med titlen: Being and becoming musical: towards a cultural ecological model of early musical development, Projektet sigter på at tilvejebringe en omfattende og dækkende beskrivelse af Australske familiers brug af musiske aktiviteter  deres opdragelse – og at komme med anbefalinger til policy og praksis indenfor børneområdet, samt tidlig udvikling og læring. Studiet adskiller sig fra mange tidligere, ved at fokusere på situationer hvor barnets musiske aktiviteter er uformelle og delte/fælles, typisk med en forælder og dermed grundlæggende en legende og social oplevelse. Enkle og sjove musiske aktiviteter kan have et enormt potentiale for at støtte udviklingen af både matematiske evner og læsefærdigheder – ifølge forskerne. Men den egentlige styrke i musisk leg og musiske aktiviteter ligger i den unikke sammenblanding af kreativitet, lyd og face-to-face interaktion. Indlæringen styrkes gennem et fundament i en positivt, empatisk og følelsesmæssig relation og samhørighed. Pointen er at der ikke findes nogen substitut der er ligeså kraftfuld i understøttelsen af børns udvikling og læring end en forælders personlige involvering, også selvom dette indebærer for længst glemte adfærdsformer som glæden ved at lave lyde.

Andre blogposter i serien

Træningsplan “med musik i”

Hjerneforskningen om musik

Theodors dansetrin

Litteratur

Lars Ole Bonde, (2011). “Musik og menneske: Introduktion til musikpsykologi”. Samfundslitteratur.

Lars Ole Bonde (2007). INTRODUKTION TIL MUSIKPSYKOLOGI OG MUSIKTERAPI. I Psyke og logos , No. 28, 26-60

Lars Ole Bonde (red.), (2014). Musikterapi. Teori, Uddannelse, Praksis, Forskning: En håndbog om musikterapi i Danmark. Forlaget Klim.

Mona Lisa Chanda and Daniel J. Levitin, (2013). “The neurochemistry of music” I: Trends in Cognitive Sciences April 2013, Vol. 17, No. 4

Jon Roar Bjørkvold. (1992) Det musiske menneske – Barnet og sangen, leg og læring gennem livets faser. Forlaget Pædagogisk Klub.

Sally Goddard Blythe (2005). The Well Balanced Child: Movemet and Early Learning. Hawthorne Press.

Clair, A. A., Lyons, K., & Hamburg, J. (2012). A feasibility study of the effects of music and movement on physical function, quality of life, depression, and anxiety in patients with Parkinson disease. Music and Medicine, 4 (1), 49-55.

Bradt, J., Magee, W.L., Dileo, C., Wheeler, B.L., & McGilloway, E. (2010). Music therapy for acquired brain injury. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2010 (7),

American Music Therapy Association http://www.musictherapy.org/

Links
http://ilslearningcorner.com/2016-03-movement-therapy-not-the-only-miracle-program-missing-piece-academic-success-music-therapy/
http://theconversation.com/jamming-with-your-toddler-how-music-trumps-reading-for-childhood-development-49660
https://smaahits.wordpress.com/paedagogik/
https://www.folkeskolen.dk/513649/hjerneforsker-musik-er-den-faglige-udviklings-fundament
http://videnskab.dk/krop-sundhed/musik-virker-mod-stress-og-angst
http://videnskab.dk/kultur-samfund/musik-er-et-sprog-alle-forstar
http://videnskab.dk/krop-sundhed/sadan-pavirker-musik-hjernen
http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-kan-musik-gore-dig-glad-i-laget
http://videnskab.dk/krop-sundhed/musik-er-smertestillende-medicin
http://videnskab.dk/kultur-samfund/musik-er-en-kemisk-ballet-i-hjernen
http://videnskab.dk/kultur-samfund/musik-er-noglen-til-vores-bevidsthed
http://www.lyren.dk/artikler/kjeld_fredens.htm
http://abcnews.go.com/Health/w_MindBodyNews/gabby-giffords-finding-voice-music-therapy/story?id=14903987

Læs mere 

Effekt på demenssymptomer: http://www.pbs.org/wnet/musicinstinct/blog/cognition/how-music-can-reach-the-silenced-brain/31/

Reduktion af astma episoder: http://respiratory-care-sleep-medicine.advanceweb.com/Article/The-Sound-of-Music-4.aspx

Smertelindring: http://www.cleveland.com/healthfit/index.ssf/2011/01/music_therapy_eases_patients_p.html

Forbedre talesprog hos personer med autisme: http://www.shsu.edu/~pin_www/T@S/sliders/2012/lim.html

Forbedre søvnmønstre og forbedre vægtøgningen i for tidligt fødte børn:  http://www.foxnews.com/health/2013/04/15/lullabies-other-music-may-help-sick-preemies/

Øge motoriske funktioner hos patienter med Parkinson’s: http://www.themiamihurricane.com/2013/02/07/music-therapy-helps-tackle-parkinsons/

 

Skriv en kommentar
Musik, muzak og rytmesnakHjerneforskningen om musik
Alle kommentarer (1)
  • custom
    17th september 2018 at 2:40 pm

    Indian tablets for women .

    Reply

Send din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AKROBAT® BLOGGEN

AKROBAT® Bloggen drives, skrives og redigeres af vores udviklingsteam og er dedikeret til at indsamle, bearbejde og formidle forskning, viden og erfaringer, som kan bidrage til at skabe bedre livskvalitet for børn med særlige behov og deres familier.

  • Forskning og forskningsresultater
  • AKROBAT® metoder og principper
  • Oversættelser af internationale blogs
  • Personlige erfaringer
  • Formidling af fagbogsmateriale
  • Gør-det-selv anvisninger
Seneste indlæg
De mest kommenterede indlæg