Musik, muzak og rytmesnak

Temaserie: Musik som terapi og træningsmetode

Tema serie om musik som terapi og træningsstrategi

Træningsplan med “musik i”

Af Camilla Hald

Musik er en kompleks aktivitet, der påvirker og involverer mange forskellige regioner i hjernen simultant – herunder de motoriske centre, de sociale og kommunikative centre, de følelsesmæssige centre, det sproglige center og centrene for de højere kognitive funktioner, som logik, arbejdshukommelse, impulskontrol og selvregulering. Det har endda en målbar effekt på smerteperception, angst/nervøsitet samt kroppens evne til selvheling. Musik påvirker humøret og frigør stimulerende neurokemiske transmitterstoffer, der øger præstations- og indlæringsevnen, samt virker motiverende og lykkefremkaldende (belønningsstoffer). Musik går med andre ord i både hjerne, hjerte og krop og involverer alle vores sanser i en enkelt aktivitet. Der er ingen disicipliner der involverer flere områder af hjernen samtidigt end musik. Det gør musik til et stærkt udviklingstøttende værktøj i arbejdet med børn – og i særlig grad i træningen af børn med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Derfor kører vi her på bloggen en blogserie om musik som terapi, træningsstrategi og -metode. Serien vil bestå af en kombination af erfaringer fra anvendelse af musik som træningsstrategi i Theodors hjemmetræning og blogposter der behandler musik som redskab, terapiform og metode mere generelt, med udgangspunkt i gennemgang af forskning og faglitteratur på området. Denne post indleder serien og behandler kort årsagen til at vi tænker musik som træningsstrategi for Theodor og de udfordringer musikken forventes at kunne adressere konstruktivt. 
Theodor og musikken
Regulering af arousal

Theodor har altid været glad for og reageret meget tydeligt på musik. Fra han lå i vuggen ved siden af mig på hospitalet i lysbehandling for gulsot hvor jeg spillede Beethoven og Rachmaninov for ham så han faldt til ro – vi kunne se pulsen falde en smule og de lejlighedsvise klynk ophørte – til han som baby kunne sidde på min arm og hoppe med i takt til musikken, når vi dansede til “moderne” musik som GNAGS, Troels Trier og ABBA. Musik kunne hjælpe ham ud af en for lav arousal, som følge af at hans tonus faldt og han mistede opmærksomheden, når han sad og skulle spise og raske tramp eller slag i bordet til rytmen af en sludre-remse kunne hjælpe ham til at øge tonus kortvarigt, når den truede med at falde nedennud af “barometeret” og lukke ham ned fysisk og mentalt.

Lytte og danse

Theodor ynder også at lytte og danse til musik. Han elsker, at stå ved anlægget og zappe GNAGS numre på Spotify på min telefon eller en iPad og han “bestiller” gerne den sidste nye ørehænger fra først Djämes Brown, siden Christoffer og sidst soundtracket til TROLLS, når han skal gynge i stuen, slappe af i Traumschwingeren eller byde familien op til dans. Han tør endnu ikke helt gå selv – men når han har en Tamborin i hænderne og jeg går bagefter med en lille tromme og slår takter – kommer vi pludseligt langt uden at han søger støtte eller bliver usikker og vil holde i hånd. Han er aldrig sen til at lægge op til gruppedans – hverken i vores lille familie, eller når vi har familie og venner på besøg – og i rundkredsen bliver den motorisk udfordrede lille dreng opslugt af at inkludere alle, tage tur i at gå hinanden imøde i de forskellige sider af rundkredsen, lave spøjse trin til siden og gå rundt i ring eller slippe en hånd for at lave seje sving med armen.

Klaverleg

At spille musik er også dybt meningsfuldt for ham. Han lyser op som en sol når han står ved klaveret ved siden af Anna når hun øver eller selv får lov til at udforske tangenterne og tonerne, med fine bløde anslag med en finger; de store voldsomme slag med hele hånden eller den staccato musik der opstår når han spiller med hele foden eller rettere fødderne – for de er begge på klaveret på én gang. For når Theodor spiller klaver er balanceproblemerne pludselig i anden række. Så kan han pludselig sidde helt alene på klaverbænken og smække fødderne op i hovedhøjde og bevæge dem rundt – uden at miste balancen et øjeblik. Faktisk var netop det at sidde ved klaveret en af de første “træningsaktiviteter” vi fandt på selv inden vi kom igang med hjemmetræning – for at træne hans posturale kontrol og balance og det at sidde selv, fordi det var en meningsfuld aktivitet der motiverede ham til at slippe støtten på hænderne, så han fik dem frigivet til at lave lyd og dermed blev belønnet for at overskride sine udfordringer og holde ud selvom det var hårdt for ham.

Ny træningsplan med masser af “musik i”.

Musik fylder med andre ord allerede meget i Theodors liv, men vi har besluttet at det i næste træningsperiode skal fylde endnu mere – og at de potentialer for udvikling som musik, sang og rytmik tilbyder skal udnyttes strategisk i træningen, fordi musik anvendt terapeutisk har vist dokumenterbare effekter på en lang række af de udfordringer og problematikker som Theodor har. I den nye træningsplan skal musik, sang og rytmik bruges på forskellige måder til at addressere så forskellige problemer som:

  • balanceproblemer og postural usikkerhed
  • mobiliseringsbesvær i forhold til formning af tegn og lyde
  • forsinket talesprogsudvikling
  • manglende sociale erfaringer med børnefælleskaber
  • ufleksible bevægemønstre og nedsat ideation ift kropsfornemmelse og -anvendelse
  • lav udholdenhed og behov for hjælp til arousal- og tonusregulering
  • respiratoriske problemer
  • nedsat immunforsvar og øget modtagelighed for sygdomme
  • erkendelse og behandling af smerter forbundet med GERD, vækst o.l.

Musikken skal integreres i træningen og hverdagen på forskellige måder, fra ugentlige hjemmebesøg af en “samba-glad” rytmiklærer, over et individuelt udfundet Therapeutic listening® program, til dans og bevægelse til musik, brug af rytmer, rim, remser og sludre-sange til kommunikation omkring daglige aktiviteter og gøremål, samt udforskning af instrumenter som han kan spille på selv, tegn-til-tale sange m.m. Baggrunden for at satse mere strategisk på musikken som “træningsstrategi” for Theodor er emnet for denne serie og i de følgende blogposter kan du følge vores udforskning af de faglige kvalifikationer af beslutningen, samt hvilke erfaringer vi gør os undervejs på vores “rejse ind i musikken”.

Links til blogposter i serien

Musikkens potentiale

Hjerneforskningen om musik

Theodors dansetrin

Skriv en kommentar
Sansediæt i hverdagens aktiviteterMusikkens potentiale
Alle kommentarer (1)
  • custom
    17th september 2018 at 2:00 pm

    Indian tablets for women .

    Reply

Send din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AKROBAT® BLOGGEN

AKROBAT® Bloggen drives, skrives og redigeres af vores udviklingsteam og er dedikeret til at indsamle, bearbejde og formidle forskning, viden og erfaringer, som kan bidrage til at skabe bedre livskvalitet for børn med særlige behov og deres familier.

  • Forskning og forskningsresultater
  • AKROBAT® metoder og principper
  • Oversættelser af internationale blogs
  • Personlige erfaringer
  • Formidling af fagbogsmateriale
  • Gør-det-selv anvisninger
Seneste indlæg
De mest kommenterede indlæg